VI DESIGNER OG PRODUCERER I DANMARK
LIND DNA blev grundlagt i 2013. Bag firmaet står Preben Lind, der også er virksomhedens designer og ejer. Det at vi har grundlægger, ejer og designer internt i virksomheden, sikrer at udvikling af nye design- og interiørkoncepter altid kommer direkte fra hjertet af LIND DNA. Den bæredygtige tilgang gør det muligt for os at begrænse vores aftryk på miljøet, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vores fokus er ikke kun på, hvad vi lancerer – for os handler det allermest om, hvorfor vi gør det og om det har relevans for vores kunder. Simplicity is more – alle vores produkter er designet med minimalisme og funktionalitet i få eksklusive materialer. Når vi designer skærer vi alt unødvendigt fra - fordi vi helhjertet tror på, at enkelthed holder længst. LIND DNA ’s sortiment er inspireret af den skandinaviske stil, men er alligevel multikulturelt. Møblerne er kreative, men alligevel klassiske og passer ind i mange indretninger, hvor de skaber en stilfuld klassisk base. Ligesom vores dækkeservietter og ting til borddækningen spænder vidt i former, farver og strukturer, så der altid er noget for enhver smag og nationalitet. Hvilket vi tror er grunden til at vi kommer langt ud – også internationalt. Håndværk og skabertrang er vigtige omdrejningspunkter hos os. Det er ikke i vores natur at stå stille. Derfor inviteres også alle i virksomheden, med til at komme med design idéer. Da vores produktion og kontorer ligger under samme tag giver det os mulighed for at handle hurtigt og gå fra idéudvikling til produktion af prototyper inden for få timer. Det skaber ekstra stor stolthed og medejerskab for alle i huset. Da vi begyndte eventyret i 2013 var vores første og med tiden mest berømte og udbredte design dækkeservietten Curve . Dennes genkendelige kurvede form har gennem årene inspireret til udvikling af mange nye designs - som for eksempel vores småborde og stentøj. I dag er produktsortimentet udvidet med flere møbler og en lang række interiørprodukter til hjemmet, hoteller og restauranter. Og vi får stadig nye idéer hver dag.