SHOP SIKKERT ONLINE | FRI FRAGT TIL DØREN

Bæredygtighed

Reduce – Reuse - Recycle

Vi ønsker at ændre opfattelsen af godt design, ved at skubbe grænserne mellem bæredygtighed og æstetik, med omsorg for vores planets ressourcer og befolkning.

Det bærende element i vores designs er OEKO-TEX certificeret recycled læder. Fremstillet af vegetabilsk garvet kernelæder fra overskudsproduktionen af møbler, tasker, sko og lignende. Læderet granuleres til små stykker, som presses sammen med naturgummi fra træer. Resultatet er en recycled læderkvalitet bestående af 80% kernelæder og 20% naturgummi – som derefter bliver farvet med vandbaseret farve og præget i overfladen med dekorative strukturer.

Hvor det er muligt, insisterer vi på egen, lokal produktion i Danmark, lige som langt hovedparten af vores produkter også pakkes lokalt, for at minimere transport. Vi tilstræber at bruge så lidt emballage som muligt, derfor er vores hovedprodukter ikke forpakket, og når de pakkes, anvender vi blandt andet et bionedbrydeligt og komposterbart materiale fra Kraftpak, som er fremstillet af overskudssavsmuld fra savværker, samt bionedbrydeligt plast.

Zero Waste

Vi stræber efter at skabe subtile designs med zero waste - i form af genanvendelse af overskydende ressourcer - for at mindske den samlede miljøpåvirkning. Og vi er allerede nået langt.

Siden begyndelsen i 2013 har vi været miljømæssigt ansvarlige. Vores materialer er fremskaffet på ansvarlig vis, lige som vi løbende forbedrer vores affaldshåndtering på vores produktionsanlæg i Aarhus. Vores zero waste-strategi er baseret på en politik for affaldsforebyggelse, herunder proaktivt genbrug og optimeret opsamling af affald, for at garantere kvalitetsgenbrug. Et af vores vigtigste produktionsmål er at fjerne giftigt affald, der udgør en trussel mod miljøet.